All posts by Mea

Lille Ben

Jeg har fået en ung dreng tilbage, han hedder Ben og er en lille, intakt hanhund. Vi skal finde ham den bedste familie, et blivende hjem som kan forkæle ham, gerne med en anden mindre hund 🙂 Han har DKK tavle, forældre er begge KCS normal, PL 0/0, han er PLL clear, har begge testikler. Jeg har sat hans pris til 4000kr.
Der følger noget forskelligt tøj med, halsbånd/snor, shampoo, startfoder, tæppe, legetøj og jeg ved snart ikke af udstyr + god kontakt til opdrætter livet ud etc. med ham. Jeg ønsker ham kun det bedste, han er virkelig den dejligste lille fyr for de rette mennesker <3 Er I interesset, så vil jeg gerne vide mere om jer, jeres liv og hvad I kan tilbyde en lille, forsigtig dreng med masser af humor, kærlighed og tosserier <3 Skriv og fortæl alt om jer, så fortæller jeg om Ben.
Kun seriøse henvendelser på mail.

Kennelinspektion

Så var der kennelinspektion, der kom 2 fra DKK på besøg igår og så vores hjem og haven og hilste på hundene. Vi fik en snak om mine racer og Rocky da han jo er den eneste i DK osv. Jeg fik en kopi af deres notitser  omkring mit hundehold hvor der bla. stod; hus på landet med stor, indhegnet  have, venlige og velstimulerede hunde med god kontakt til opdrætter, velplejede og i god kondition. Fine, lyse forhold etc. Så det er jo dejligt at alt er som det skal være men ærligt så havde jeg heller ikke forventet andet, det er jo mine børn, vi snakker om <3

Kommende parring

Det var ellers ikke planen med hvalpe her før om et års tid men Flicka fik livmoderbetændelse efter første løb, det lykkedes at behandle af dyrlægen, så jeg håbede at det ikke var nødvendigt at parre eller sterilisere men jeg synes stadig at jeg kan mærke det på hende så jeg har planlagt at parre hende i næste løb og håbe at det så vil få det ud af hendes system og ellers må hun steriliseres. Jeg har virkelig ledt og ledt da jeg ikke synes mine egne drenge var egnede men jeg har fundet en super lækker dreng som jeg tror på kan lave smukke, sunde hvalpe med min elskede Flicka <3 Pia, ejer og opdrætter, har jeg kendt gennem noget tid og jeg stoler på at hun kender sine linier så jeg glæder mig faktisk selvom jeg nyder min ferie. Jeg har allerede mødt Ville, som han kaldes, i ringen i Sverige og han har super temperament og dygtig udstillingshund så kan klart anbefale sindet på begge forældre. Hvis Flicka løber som planlagt vil det blive april/maj at vi tager til Sverige og parrer. Klik på  billedet for at se tavlen.

Årets DKK Racevinder 2014

Jeg er håbløs til at holde mig opdateret  men har da lige opdaget at Rocky er mest vindende, danske, grande PSPP i 2014, det er da super skønt, den første pelsede nogensinde til at blive det 🙂 Stort tillykke til min Dullemand <3

Udstilling

I weekenden har vi været nogle stykker afsted. Lille Iris blev udstillet i Sverige og blev BIR igen, den lille smuksak <3

Jeg var til Cacib KBHV udstillingen i Hillerød både lørdag og søndag med Rocky, Flicka og Láska. Rocky gik det skide godt med, han fik ex1, CK, CAC, BIR, KBHJV 14 og KBHV 14 så han gik hjem med 2 nye titler i en alder af kun 1 år og første gang i juniorklasse!! Han er den første pelsede PSPP som får de to titler og den første danske pelsede som får en titel overhovedet. Han er også den første nogen sinde og stadig eneste danske med pels som udstilles.

Flicka og Láskas resultater var mere beskedne men jeg er nu fuldt ud tilfreds, det var Flickas første gang i juniorklasse og Láskas første gang i hvalpeklasse. Flicka fik ex3 og Láska sl2 🙂