All posts by Mea

Epilepsi

Det knuser mit hjerte at skulle fortælle dette men jeg synes det er meget vigtigt at være ærlig. Min kinesertæve Hanah z Boniki har fået diagnosen idiopatisk epilepsi. Hun har haft 3 anfald på meget kort tid og er blevet undersøgt af en kyndig dyrlæge og har fået taget blodprøve osv. for at udelukke andre årsager til anfaldene.
Jeg har fortalt det til opdrætteren, til familierne med hvalpe fra Hanah, til de 2 opdrættere som jeg kender som er oprigtigt interesseret i at bryde koden på denne sygdom, den tjekkiske kennelklub etc.
Jeg kan slet ikke beskrive hvor frygteligt, det har været at gennemleve ventetiden til diagnosen, at skulle fortælle alle involverede det osv. så jeg vil råde alle til at være forsigtige når I opdrætter – kend jeres linier og HÅB at folk er ælrige, når I køber og at være 100% ærlige selv!
I samme anledning har jeg oprettet helbredssatistik på min side for både mine hunde og mit opdræt så der vil man kunne se diverse testresultater på godt og ondt.

Iris og Kemp :-)

Kemp blev hentet af sin nye far i tirsdags og flyttede op til Kenneth og familien i Jylland

I dag blev det Iris tur til endelig at blive hentet og er så flyttet op i Sverige  til Tina og familien 🙂

Jeg ønsker jer alle held og lykke og et dejligt liv sammen <3

Planerne fremad

Jeg synes at rigtig mange ting i CCD har ændret sig på bare de sidste par år. Priserne rasler ned og det er tydeligt at folk har svært ved at finde gode hjem til hvalpe i Danmark, Sverige, Rusland osv. Der er heldigvis også flere som er åbne omkring sygdom i deres hunde og det er nemmere at dele godt som dårligt nyt ved hjælp af internettet! Flere sygdomme kan ikke testes for og der er det jo absolut positivt at man så kan tjekke sine linier for feks epilepsi og Calves Legg Perthes ved hjælp af åbne resultater. Mange tester stadig ikke for de ting som man kan som KCS, PLL, PRA, mislyde på hjertet osv.og mangler  holder kendte, negative resultater for sig selv. Så er der også allergier, hudproblemer, sind og andre “mindre” skavanker.

Jeg har derfor aflyst mine 2 planlagte kuld, der kommer nok ikke kuld her før 2016 og så har jeg også ændret i min opdrætsetik, den er nu strammet yderligere op. Jeg vil bruge tiden på at hygge med hundene, udstille, , lure coursing og jouring, uddanne mig selv yderligere på det brede spektre af “hunde/opdræt/adfærd” og have øget fokus på problemerne i Chinese Crested Dog som epilepsi, Calves Legg Perthes, diverse øjensygdomme osv.  Jeg har også meldt mig til kurser så jeg kan tage opdrætteruddannelsen, få kennelmærke hos DKK og med tiden også hundeholderuddannelsen.

Jeg overvejer at begynde at opdrætte Perro Sin Pelo Del Peru (medio/grande) istedet men det vil tiden vise. Jeg har ihvertfald brug for en pause fra kuld for at blive meget klogere, der skal MEGET mere til at opdrætte CCD end et kærligt hjem og 2 hunde så tænk jer om før I køber, hvor I køber osv.

Skøn weekend!

Jeg har kontakt til alle mine hvalpefamilier og det lægger jeg stor stolthed i 🙂 Nogle har man selvfølgelig bedre kemi med end andre og dermed fantastisk kontakt, andre er blevet til bedste venner osv. I går kom Jeanett og Michael som har 3 hvalpe herfra, Kiki, Candy og Ben, vi grillede og hyggede og det var dejligt at se alle igen <3 Her er det super smukke Candy:

I dag har Susanne og Søren været her, det er min allerførste hvalpefamilie. De købte Anton fra mit første kuld, han er desværre ikke med os længere. De har også Mini fra mit 3. kuld og hun var med på besøg i dag til hygge og is i haven:

Mini er snydt ud af næsen på sin mormor, det er helt vildt! En skøn blanding af mormor og mor som begge er helt fantasiske hunde <3 Puh, hvor har man lov til at være heldig nogen gange med så dejlige familier 🙂 På torsdag kommer Heidi som har Bela fra mit 1. kuld og Hanah på foder.

Hvalpe til salg

Jeg har fået Kemp tilbage fra køber, han er fra mit Tribute-kuld og er lige blevet 5 mdr. Super dejlig dreng med pas, en THL endda og med DKK tavle, alle vaccinationer osv. Han søger det bedste hjem, et hvor han kan blive til dages ende og være hyggefis. Han er vant til hunde, katte, bur, bil og har gået til ringtræning osv. Der er også 2 puffer endnu fra mit Carnivale-kuld, de bliver 10 uger i dag, Samson og Iris 🙂 Kig for salgssiden og også gerne foderværtssiden da der er aktuelt på begge 🙂 Email endelig ved interesse og fortæl om dig selv og kom med evt. spørgsmål..